BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og engageret udviklingskonsulent, der med sin viden om projektledelse, frivillighed og ikke mindst politisk betjening, har lyst til at arbejde strategisk med borgerinddragelse i Næstved Kommune. Vores nye kollega skal også sikre en mere systematisk inddragelse af civilsamfundet i kommunens fremtidige udvikling.
I Strategi, Udvikling og Forvaltning arbejder vi med en bred palette af både udviklings- og driftsopgaver inden uddannelse, erhverv, turisme og politisk betjening. Vi varetager desuden driften og udviklingen af det centrale ESDH-system, informationssikkerhed- og GDPR-området samt arkivopgaver.
Teamet er placeret i Byråds- og Direktionssekretariatet.
Hvad er opgaverne?
Som medarbejder i Strategi og Udvikling vil du dels få dine egne ansvarsområder, som du får et selvstændigt ansvar for at udvikle og drive, og du vil også skulle samarbejde om opgaver med dine kollegaer i Byråds- og Direktionssekretariatet og på tværs af organisationen. Vi arbejder hele tiden med at styrke helhedssyn og opgaveløsningen på tværs af kommunens mange afdelinger, så du skal mestre flere perspektiver på opgaveløsningerne.
Vi søger en kollega som kan
- planlægge, koordinere, implementere og afvikle projekter
- klargøre sager til det politiske niveau
- Stå for betjeningen og serveringen af kommunens ungeråd
- assistere kommunaldirektøren med koordinering af bestillinger fra direktionen og det politiske niveau til resten af organisationen
- understøtte direktionen med ad hoc opgaver
Vi tilbyder
- en hverdag i tæt på den administrative topledelse og med mange kontaktflader i hele organisationen
- at du bliver en del af et godt og fleksibelt arbejdsfællesskab, hvor vi interesserer os for hinanden
- at du indenfor sekretariatet har gode muligheder for at samarbejde og sparre med kollegaer med en bred vifte af fagligheder f.eks. politisk betjening, kommunikation og jura
- en arbejdsplads med ”højt til loftet”, hvor du har gode muligheder for at præge dine opgaver og lade dine faglige præferencer og kompetencer slå igennem
- at du kommer ind et sted, hvor vi forventer meget af dig; fordi vi tror på dig
- fleksibel fredag, hvor du har mulighed for at arbejde hjemme
Det vil være en fordel, at du
- har interesse for politisk betjening og borgerinddragelse
- er struktureret og god til selv at tilrettelægge dit arbejde og din hverdag
- har lyst til at bidrage til at skabe en organisation, som deler viden
- har lyst til at bidrage til et fællesskab, hvor vi ”spiller hinanden gode”
- er robust i mødet med krævende udfordringer
- er fleksibel og er til stede, når behovet er der
Vi søger en engageret kollega med en samfundsvidenskabelig baggrund med stort engagement og gåpåmod.
Arbejdssted er Rådhuset, Teatergade 8, 4700 Næstved.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Sekretariatschef Gitte Nonbo på mobilnr. 5151 8628.
Ansøgningsfrist torsdag den 15. februar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådhuset, Teatergade 8, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984187