BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vor Frue Skole i Næstved søger lærere
Da flere af vores rutinerede lærere går på pension til sommer, søger vi tre lærere med tiltrædelse pr. 1. august 2024. Ansættelserne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger, men der vil også være mulighed for et reduceret timetal.
Vi søger lærere, som kan undervise i flere af følgende fag: dansk med klasselærerfunktion, fysik, natur/teknologi, billedkunst, idræt, musik, håndarbejde eller religion.
Andre fag kan selvfølgelig også komme i spil til fagfordelingen. Hvis du derudover kan spille klaver eller guitar til morgensang, vil det være et plus.
Vi forventer, at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og pædagogiske målsætning, og at du derudover har en ambitiøs tilgang til egen indsats og elevernes udvikling.
Vi er en katolsk privatskole med 440 elever og 50 ansatte. Skolen lægger vægt på et højt fagligt niveau i undervisningen og et godt og fleksibelt arbejdsmiljø for medarbejderne. Du vil komme til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer og en masse glade og motiverede børn.
Hvis dette har vakt interesse, kan man henvende sig til skoleleder Søren Vilstrup eller viceskoleleder Christina Haufort på tlf.: 5573 0348 for nærmere oplysninger. Du kan se mere om skolen på www.vorfrueskole.dk
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.
Ansøgningen sendes til sv@vfsn.dk indeholdende relevante bilag. Ansøgningsfristen er d. 1. marts kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 11. marts.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VOR FRUE SKOLE, Præstøvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990924