Faglig leder med beskæftigelsesrettet og socialfagligt perspektiv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Næstved vil vi stå endnu stærkere i vores samarbejde med borgerne. Vi vil fortsætte vores gode arbejde med at bringe borgernes ressourcer i spil, også de borgere, der har brug for lidt ekstra. Vores indsats skal i samarbejdet med borgerne, bringe dem til egen forsørgelse. 

Derfor søger Center for Arbejdsmarked i Næsted Kommune en faglig leder, der er skarp på den helhedsorienterede tilgang og har et stærkt ressourceorienteret beskæftigelsesrettet og socialfagligt blik.

Det kan være dig                               
Vores leder og kollega gennem mange gode år har søgt nye udfordringer. Vi har derfor brug for en leder, der kan stå i spidsen for områderne Aktivitetsparate voksne og Ressourceforløb. 

Vores resultater på begge områder er gode, særligt i vores arbejde med at borgerne opnår ordinære timer, som bl.a. understøttes af, at vi arbejder med IPS-tilgangen.

I Næstved Kommune består den administrative organisering af 10 centre - 2 tværgående centre og 8 fagcentre, heraf er Center for Arbejdsmarked det ene. Vi er ca. 290 medarbejdere i Center for Arbejdsmarked, som arbejder for to hovedformål: 

  • Hjælpe borgerne med at finde et varigt job, der matcher deres kompetencer og situation
  • Forsyne virksomhederne med den arbejdskraft, de har brug for

Hvis du både kan dykke ned i faglighed og lovgivning, samtidig med du sikrer, vi som organisation, løfter på tværs ift. vores kerneopgave, så kan det være dig, der kan være med til at styrke området.

Opgaver og ansvar 
Som faglig leder får du mulighed for at kombinere faglig viden og erfaring med medarbejderledelse og drift af eget område. 

Din faglighed har to elementer; et socialfagligt perspektiv og et beskæftigelsesrettet perspektiv. Begge elementer skal balanceres i de retninger, du sætter for medarbejderne. Fokus skal være på vores strategiske prioriteter, og uden at gå på kompromis med den gældende lovgivnings rammer og mål. 

Dit faglige ansvar er (bl.a.):

  • At holde dig opdateret på lovgivning og formidle den. Vi tænker derfor, at du har nemt ved at formidle og implementere lovstof i praksis, så medarbejderne også har nemt ved at videreformidle og arbejde med lovgivningen. Har du brug for sparring, har du dine lederkolleger og vores faglige koordinatorer lige rundt om hjørnet fra dit kontor.
  • At vedligeholde og styrke IPS-tilgangen i dine teams og understøtte på tværs i organisationen med succeshistorier, sparring og erfaring. Vi har i forvejen et godt etableret samarbejde med Psykiatrien, som du vil blive en del af, og desuden kan du finde god sparring hos vores organisationskonsulent, som driver IPS på tværs. 
  • Ligeledes at holde dig opdateret på tendenser og udvikling på arbejdsmarkedet, så dit og teamets arbejde med borgerens vej mod selvforsørgelse får det bedst mulige output. Du kan se frem til et tæt samarbejde med vores Virksomhedsservice, som bidrager med en masse viden om det lokale arbejdsmarked.
  • At sparre med medarbejderne om sager, forelæggelser på rehabiliteringsteamet, arbejdsgiverkontakt, indsats, borgerkontakt og alt hvad det indebærer. Vi forestiller os, at din tilgang til arbejdet med borgerne er helhedsorienteret, hvor du trækker på dine socialfaglige kompetencer, når du understøtter medarbejderne i deres relationelle og ressourceorienteret tilgang til arbejdet med borgeren.

Du har det fulde ansvar for ledelsen af 27 medarbejdere – med understøttelse fra din teamleder. 

Dit ansvar er at:

  • Dine teams når målsætninger og overholder gældende lovgivninger. Du har data til rådighed for at understøtte dette. Vi forventer, at du forstår og kan gennemskue data, og at du bruger det til at understøtte dine medarbejdere i at vidensdele, hjælpe hinanden på tværs og udveksle praksiserfaring.
  • Følge medarbejderen fra A-Z. Du rekrutterer, on-boarder, udvikler og afvikler. Vi arbejder med trivsel på forskellige måder, hvilket du også har en stor andel i.  
  • Afholde MUS/GRUS, men medarbejderudvikling sker generelt løbende og i det daglige. Din tilgang er motiverende, systematisk og nærværende.
  • Skabe tillid til medarbejdere og kolleger, så de kommer til dig for sparring, videndeling og idéudveksling. 
  • Lede de strategiske prioriteter og sikre sammenhængskraft på tværs i samarbejde med ledere og faglige koordinatorer. 

Du bliver en del af noget mere
Du bliver en del af ledergruppen i Center for Arbejdsmarked, som består af 12 ledere på forskellige niveauer. I gruppen finder du rig mulighed for sparring. 

I team Job og Ydelse er vi en mindre ledergruppe, som arbejder tæt sammen om den daglige ledelse i vores eget team. 

Vi har en fælles forventning om, at vi alle indgår i arbejdet med et tværfagligt perspektiv og bidrager til fælles løsninger.

Helhedsorienteret og systematisk
Det er vores forventning, at du som leder og kollega, er helhedsorienteret i din tilgang, og at du arbejder systematisk med processer og den daglige drift.

Det er vigtigt, at du formår at holde fast i tiltag, der implementeres, så de forankres og lever.  Du står ved dine beslutninger, men er åben for at justere og tilpasse kontinuerligt, så processer og drift peger i den rigtige retning.

Krav, ønsker og forventninger
Det er vores forventning, at du som minimum har en mellemlang videregående uddannelse, hvor der lægges vægt på, at du har socialfaglige og beskæftigelsesrettede kompetencer. 

Det er vores ønske, at du har en diplom i ledelse. Det er et krav at du har erfaring med formidling af lovgivning, og at har arbejdet beskæftigelsesrettet. 

Vi er en organisation, der er under konstant påvirkning og forandring. Derfor er det vigtigt, at du medvirker til, at de justeringer, vi foretager, er på et godt fagligt grundlag, og du står ved de beslutninger, der træffes. 

Uddybende om stillingen og dig.

Se flere detaljer i Job - og personprofilen

Vi forventer, at du har læst Næstved Kommunes værdigrundlag, og kan spejle dig i det. 

Processen
Indkalder vi dig til samtale, vil du få tilsendt en case, som du skal forberede en besvarelse af, til brug i samtalen.

Du skal være forberedt på at møde et stort ansættelsesudvalg, da det er vigtigt for os, at vi er bredt repræsenteret fra både medarbejdergruppen, ledelsen og fagorganisationerne.

Hvis du efterfølgende bliver indkaldt til anden samtale, vil du få tilsendt link til en personlighedstest, som du skal gennemføre. Den vil være en del af anden samtale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er på fuld tid.

Tiltrædelse gerne 1. marts, men vi er indstillet på at finde den rette kandidat. 

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Du vil få kontor på vores afdeling på Birkebjerg allé 1, 4700 Næstved, men vil også have din gang på vores andre afdelinger. På Birkebjerg afdelingen sidder vi i team Job og Ydelse, sammen med et af centerets andre teams. Vi er ca. 120 medarbejdere i Birkebjerg afdelingen. 

På Birkebjerg har vi også en god kantine, med mulighed for køb af morgenmad og frokost. Kantinen er også et indsatssted, hvor vi har praktikanter.

Hvis du vil vide mere
Spørgsmål kan rettes til teamleder Helle Nygaard på tlf.: 2545 0461.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist fredag den 12. januar 2024

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 2. samtale i uge 4, 2024

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Birkebjerg Allé 1, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960595

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet