BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at lede komplekse projekter, hvor digitalisering er en vigtig løftestang for at udvikle forretningen, og samtidig sikre en overordnet koordinering i tæt samarbejde med relevante parter? Og har du lyst til udvikle en effektiv og sikker håndtering af biometrisk data i forbindelse med indrejse og ophold i Danmark? Så er det måske dig, vi mangler som projektleder!
En spændende mulighed for at lede og drive projekter inden for biometrisk teknologi
I Udlændingestyrelsen søger vi kontinuerligt at optimere og forbedre vores forretning. Bedre udnyttelse af og brug af biometrisk data understøtter sikring af identiteten på personer, som søger indrejse og ophold i Danmark. Der optages hvert år flere 100.000 sæt af biometrisk data, som skal behandles i forbindelse med styrelsens sagsbehandling. Arbejdet skal nu tages til næste niveau, så derfor opretter styrelsen et sekretariat, der skal understøtte dette. Sekretariatets primære opgaver bliver at understøtte styrelsens indsats på biometriområdet, herunder digital understøttelse af arbejdet med biometrisk data.
Arbejdsopgaverne for dig som vores nye projektleder inkluderer derfor:
- koordinering af digitaliseringsprojekter på tværs af styrelsen og ministerområdet inden for biometriområdet
- lede større projekter fra opstart til implementering og gevinstrealisering
- ansvar for kontrakt- og leverandørstyring i forbindelse med biometriprojekter
- løbende vurdering af behovet for ændringer i styrelsens praksis, processer og opgaveløsning i forhold til ændringer i lovgivningen eller øgede krav til sikkerhed og kontrol
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og meget gerne erfaring med offentlig forvaltning. Kender du til arbejdet med biometri, er det en fordel. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du bl.a. skal føre politiske beslutninger ud i praksis.
Den ideelle kandidat:
- kan lede et projekt med mange interessenter og mange påvirkninger fx fra ændret lovgivning, andre prioriteringer etc.
- er robust og kan agere i en omskiftelig hverdag med mange aktører under politisk og mediemæssig bevågenhed
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- er systematisk i din arbejdsfacon og evner at sætte struktur på arbejdet
- er på samme tid tålmodig og pågående i forhold til at sikre fremdrift og godkendelser m.m.
- kan udarbejde og effektuere planer og beslutningsoplæg til forskellige fora og samarbejdspartnere
- trives i samarbejdet med forskellige faggrupper og kan motivere til, at I når et fælles mål
Om os
Udlændingestyrelsen er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som behandler sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark, og består af ca. 800 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Du bliver en del af Centeret for IT, Beredskab og Udvikling, som er et af fire centre i styrelsen, og hvor vi gennem tværgående samarbejde bidrager til at udvikle og fremtidssikre udlændingeområdet i Danmark. Centeret har kontorer i Næstved, Sandholm og Adelgade i København.
Dit nye team er en del af Kontoret for Forretningsanalyse og Udvikling, som ud over sekretariatet består af ca. 20-25 engagerede medarbejdere med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er nysgerrige, og viden er noget, vi deler. Vi er organiseret i teams, men opgaverne går på tværs af teams – og på tværs af styrelsen, så du vil opleve mange fagligheder og opgaver hos os.
Dit faste arbejdssted bliver på vores hoveddomicil i Næstved, men vi er til stede der, hvor opgaven skal løses. Du må derfor forvente en del mødeaktivitet på koncernens øvrige kontorer, som hovedsageligt ligger i Københavnsområdet, hvis møderne ikke med fordel kan gennemføres på Skype.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomsten for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.
Der er tale om en fast stilling på fuldtid med 37 timer om ugen, og stillingen er med tiltræden den 1. december 2023 eller snarest muligt.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Pernille Piel-Steenberg på telefonnummer 20 66 50 75 eller e-mail pep@us.dk eller chefkonsulent Heidi Helen Larsen på telefonnummer 23 48 26 82 eller e-mail hehl@us.dk.
Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest onsdag den 11. oktober 2023.
Vi forventer at holde samtaler ultimo uge 42. I forbindelse med samtalen vil der evt. blive gennemført en faglig test.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
US - Næstved, Farimagsvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915807